HOME

 

  Færgemandens kunst.
Af David Biering.

Jeg tillader mig at sende en anmeldelse af fotograf Erik Sørensens udstilling på Fjordgalleriet, Hadsund:

Oppe i det ”autiske tårn” ved Hadsund broen sidder en ”færgemand”, ved navn Erik Sørensen og skuer ud over Mariager fjord. Når der kommer en coaster, en stenfisker eller en lystsejler, der har rejst det sort/hvide bro flag, tager han stilling til om trafikken skal stoppes. Han sætter ringeklokkerne i gang, sænker bommene og trykker på udløserknappen der får broklapperne erigeret - og langsomt, men sikkert rejser de sig for ens øjne og stopper det hele.

I nogle minutter må alle trafikanter stoppe deres evigt hæsblæsende jagt på tiden, slukke motoren og kigge ud over den smukke Mariager fjord.

Færgemænd og færgekoner har i århundrede år været mystiske personer - ofte særdeles særprægede personer - der har haft opgaven, at føre rejsende fra den ene bred til den anden. Fra det ene liv måske til et andet? Transcendental overførsel fra en landsdel til en anden, fra en tilstand til en anden, ja - fra livet til døden.

Utallige er historierne om færgemændene- og konernes skæbne eller indflydelse på andre menneskers skæbne. Tænk bare på den velhavende Marie Grubbe fra Tjele Herregård, der endte sine dage som færgekone over Grønsund til Møn.

En færgemand har ansvaret for at bringe folk sikkert over, og det har vores færgemand Erik Sørensen i Hadsund også.

Jeg spørger mig selv, - er det mon dette job, hvor man sikkert undrende sidder og tænker over folks travlhed og tilværelsens tilfældighed, der giver fotografen Erik Sørensen inspiration til sine fantastiske fotos?

Hvad sker der, når man stopper forjagede folk på vej over en bro? og hvad sker der, når de stopper og kigger ud over den smukke fjord? Giver de få minutter anledning til eftertanke, eller er vi bare robotter eller myrer der farer afsted med vores last?

Når jeg ser på Erik Sørensens billeder, som han i disse dage udstiller i Fjordgalleriet i Hadsund, stopper jeg også op for ”Færgemanden”. Jeg kan ikke lade være,- det er ikke bare fotos af naturen eller af et menneske. Det er personlige udtryk, der åbner vores øjne. Vi mærker i nogle af hans billeder, den ensomhed, vi som mennesker lejlighedsvist oplever. Vi ser uendeligt smukke solnedgange, bundgarnspæle der står som skulpturer i vandet, fugle der ser forundret på os, konen fra Avignon, der ligner et rigtigt menneske, der har oplevet både kærlighed og sorg.

Hver eneste dag bliver vi i reklamer og dagspressen præsenteret for unge kvinder - uden en rynke - og trevl på kroppen, og uden karakter og personlighed.

I mine øjne totalt uinteressante, ofte kønsløse og ligegyldige.
Konen fra Avignon - er smuk som bare f-----. Hun er et levende menneske, med et udtryk så stærkt, at man næsten mister vejret.

 

Erik Sørensen er ikke bare en amatørfotograf fra Hadsund. Han er kunstneren Erik Sørensen, der vil fortælle os andre om noget vigtigt. Han vil fortælle en historie om livet, om naturen om overgangen fra en tilværelse til en anden.

Jeg er billedhugger og medlem af Fjordgalleriet, så jeg har nøgle til galleriet, og må ind og se hans udstilling, hver gang jeg kommer i nærheden. Og jeg har hans hjemmeside som favorit på min computer, og skal også der jævnligt forbi og se hans fremragende billeder.

I Fjordgalleriet er vi amatører og mere eller mindre ”professionelle”, der eksperimenterer med malerier eller skulpturer. Nogle som helt nybegyndere, andre som mere øvede, og det gør dette lille galleri interessant. Her er ingen fine fornemmelser, men rigeligt plads til at lege med udtryk og hjælpe hinanden. Jeg tror, jeg taler på hele gruppens vegne, når jeg siger, at vi er stolte over at vise Erik Sørensens smukke fotos og opfordrer kunstinteresserede til at kigge inden for, udstillingen varer til 25. maj.

Anmeldelsen/artiklen kan læse her på Nordjyske Ugeaviser
 
http://www.nordjyskeugeaviser.dk/VisArtikle/tabid/53/Default.aspx?AID=60054526
 

 
En Kæmpestor tak til David for de smukke og utrolig varmende ord.
Der skal ikke herske den mindste tvivl om reaktionen på læsningen. De blev labbet ind, som var det katten ved flødeskålen.

Også en meget, meget stor tak til Karin, Helena og Nils for tilbuddet om at udstille på Fjordgalleriet. En udstilling jeg i forvejen var blevet "presset" af min hustru til at rette en forespørgelse om. I kom mig i forkøbet - tusind tak for det.

Også en tak til de af galleriet medlemmer jeg havde fornøjelsen af at træffe under ophængning og ferniseringen. Sjældent har jeg været "udsat" for så søde, rare og positive mennesker som jer. Hyggen og latterbrølene fyldte i den grad rummene så det var en fryd at være "der".

Tak til jer alle, også de der har fundet vej til udstillingen i Fjordgalleriet

TILBAGE